Operation for øjenbrynsptose

Operation for øjenbrynspose

Et direkte øjenbrynsløft foretages, når øjenbrynet hænger og nærmest er faldet ned og giver symptomer i form af tyngdefornemmelse, indskrænket synsfelt og træthed i dagens løb, da man bruger meget energi på at ”holde øjnene åbne”. Ofte bruges pandemuskulaturen flittigt, og mange er nødt til at lægge nakken lidt tilbage for bedre at kunne se.

Nogle patienter har alene brug for denne operation, mens andre desuden skal opereres for tunge øjenlåg. Ved forundersøgelsen vurderes det, hvilken type indgreb, der skal udføres, og der tages ”før-billede”. Ved et direkte øjenbrynsløft lægges snittet umiddelbart over øjenbrynet, og det vil efterlade et synligt ar. Det er vigtigt, at du er indforstået med dette.

Operation

Når du møder i klinikken, får du tilbudt en afslappende tablet, og øjet dryppes med lokal bedøvende øjendråber. Operationsområdet markeres, og der lægges lokal bedøvelse.

Operationen varer ca. 20 minutter.

Du kan ikke selv køre bil efter operationen.   

Efter operationen

Det er almindeligt med hævelse af øjenlåget og en moderat ømhed. Der kan komme misfarvning af huden, som svinder af sig selv.

Det er en god ide at anvende ismaske flittigt – f.eks 4 x 15 minutter dagligt de første 3 dage.

Du kan ikke dyrke sport i 2 uger efter operationen. De fleste har behov for sygemelding i 2 – 3 dage.

Kontrol

Du skal til kontrol efter ca. 1 uge, hvor trådene fjernes. Når trådene er fjernet, skal du i den efterfølgende uge – være forsigtig ved berøring, når du for eksempel anvender håndklæde efter bad eller tager en t-shirt over hovedet, da sårlinien er sart og kan springe op.

Derfor skal du vælge Aarhus Øjenklinik

Erfaring og ekspertise

Vores dygtige team har mange års erfaring i at håndtere både simple og komplekse øjentilstande.

Skræddersyede løsninger

Vi tilbyder behandlinger og rådgivning, som er tilpasset dine personlige behov og livsstil.

Avanceret teknologi

Vi benytter os af de nyeste teknologier for at sikre præcise diagnoser og optimale behandlinger.

Fokus på tryghed og omsorg

Vi lægger vægt på at skabe en behagelig oplevelse for alle vores patienter.

Komplet service under ét tag

Fra indledende undersøgelser til efterbehandling – vi tager hånd om hele dit behandlingsforløb.

Lokal forankring

Som en del af lokalsamfundet i Aarhus forstår vi dine behov og står klar til at hjælpe dig.